Der er ekstra meget at opleve, når man går tur på stranden om vinteren. Den seneste tid har budt på forskellige strandede dyr, og vi er blevet kontaktet af mange naturinteresserede mennesker, som har gjort spændende fund.
Vi er glade for henvendelserne og kan oftest hjælpe med at vurdere, hvordan de forskellige fund kan indberettes korrekt.
Det bedste, man kan gøre for at bidrage til forskning og overvågning af havmiljøet, er at tage et billede af dyret og indberette fundet til naturbasen.dk, arter.dk eller iNaturalist.org.
Alle disse databaser overvåges af Naturstyrelsen og forskere bredt, som så kan reagere, hvis der findes noget usædvanligt.
Nordsøen Oceanarium samarbejder tæt med Naturstyrelsen om strandfund, så det er deres retningslinjer, der afgør, hvor fundene kommer hen, hvis de indsamles. Når der er tale om hjemmehørende arter fra Nordsøen, vil det ofte være fagpersonale fra Nordsøen Oceanarium, der tilkaldes.
De har ekspertisen til at undersøge og journalisere disse arter. Nogle dyr indsamles til forskning, mens andre blot registreres.
Søheste på færde
For nyligt var det vores egen kollega, dyrepasser Ditte Pedersen, der på Tornby Strand fandt en almindelig søhest – selvom den hedder almindelig, er det faktisk et ret sjældent fund.
Der er kun dokumenteret fem fund, siden arten blev registreret i 1964, og alle fund DNA-testes med henblik på at danne overblik over bestanden, som primært er hjemmehørende i den engelske kanal.
Søhestene lever i Nordsøen om sommeren, men når de ikke at komme væk, før temperaturen falder igen, vil de svækkes af kulden og ende deres dage på kysten. Denne søhest er nu sendt til København for korrekt registrering og opbevaring.
Hvad med sælerne?
Hvert år modtager vi mange henvendelser omkring døde sæler, der skyller op på strandene, eller om sælunger, der ligger alene.
Naturstyrelsen patruljerer på strandende og registrerer døde sæler. Sælerne indsamles ikke, så de vil ligge der og indgå i den naturlige omsætning og blive til føde for blandt andet mågerne.
I takt med at sælbestanden stiger, er der naturligt også flere fund af både spættede- og gråsæler. En hyppig dødsårsag er lungeorm, ligesom fugleinfluenza, der er i området i øjeblikket, mistænkes for at resultere i øget dødelighed blandt sælerne.
Gråsælerne får deres unger om vinteren, og møder man en sælunge, der ligger på stranden alene, er det vigtigt, at man går i en stor bue udenom og holder hunde på afstand af sælen.
Gråsælernes unger ligger på land de første fire uger af deres levetid, og ofte ligger de og hyler, så moderen nemt kan finde tilbage til dem, når de skal die. Det er derfor ikke et udtryk for lidelse, men blot et helt naturligt kald, og moderen tør ikke nærme sig, så længe der står mennesker i nærheden.
Havskildpadder fra varmere himmelstrøg
I både 2024 og 2025 har vi set enkelte fund af havskildpadder, der er blevet taget af havstrømmene på den anden side af Atlanten og ført til de danske kyster. Disse havskildpadder har alle været af arten uægte karette, der lever ved Nordamerikas kyster.
Når havskildpadderne strander i Danmark, har de rejst langt og er svært afkølede, da vandet her er langt koldere, end deres naturlige habitat. Derfor har vi endnu ikke set et levedygtigt individ. Vi har dog henstillet til Naturstyrelsen om at få lavet specifikke retningslinjer for, hvordan disse havskildpadder bedst kan håndteres, hvis de er levedygtige.
Uanset er det væsentligt at indberette fund til databaserne, så alle informationer medtages, så vi bedst muligt kan forstå havets tilstand.